BINGOCENTER MED STYR PÅ TRADITIONERNE

Hos Fyns Bingo Bankocenter ved vi, at traditioner betyder meget. Det gør det også, når det kommer til bingo. Vi vil derfor være et bingocenter,
som værner om de gamle spilletraditioner – stedet for dem, som stadig gerne vil mødes og hygge sig og ikke spille foran computerskærmen.
Her råbes der derfor stadig ”bingo” med stor B, og opråberen sidder på sin plads og giver dig tallene.

Vi har mange frivillige hjælpere, som hver dag er med til at skabe den hyggelige atmosfære, så alle får en god oplevelse, når de besøger os.
Hos os finder du derfor hver dag et væld af muligheder for at spille nogle af vore mange bingospil.

Mange af vores gæster er kommet hos os siden, vi startede, og mange har spillet i rigtig mange år – her finder du med andre ord den ægte
”bingo-jargon”! I den største hal har vi plads til 500 mennesker, så der er mulighed for en rigtig ”bingo-fest”.

ET BINGOCENTER FOR ALLE
Fyns Bingo Bankocenter vil være et sted for alle. Her skal alle, unge som ældre, føle sig velkommen. Vi gør os derfor umage for at tilbyde
forskellige spil, så der er noget for enhver smag.

Centret på Grønløkken startede i 1999, hvor vi i 2011 fusionerede med Odense Ny Bankocenter, hvor B1913 og Bryderne kom til huset.
Lige siden har vi afholdt forenings-bingo, hvor hver forening har deres helt egne traditioner.

Nu afholder vi desuden linkbingo flere gange om ugen, hvor vi sammenkobler bingospillet digitalt og spiller med 10 andre centre i Danmark.
Så selvom vi er en traditionsrig bingohal, vil vi gerne være med på noderne!

Fyns Bingo Bankocenter – kom med
Se hvad vi tilbyder af tilbud og spil. Måske finder du dit yndlingsspil lige her – og glem ikke, at vi løbende tager på Tysklandsture,
hvor vi selvfølgelig tager et bankospil i bussen!

Velkommen til Fyns Bingo Bankocenter!
Fyns Bingo Bankocenter | Grønløkken 1, 5000 Odense C | Tlf. 66 17 86 09